30. oktober 2026

|

Pressemeddelelse

Total udsolgt Halloweenløb er det første af sin slags i LEGOLAND®: Det har været fedt og sjovt

LEGOLAND® har for første gang nogensinde været vært for et vaskeægte Halloweenløb. Løbet blev afholdt fredag aften den 30. oktober med 500 børn og forældre. Familien Osmann fra Grindsted var nogle af de heldige, der fik fat i billetter til løbet, inden det blev udsolgt.

Total udsolgt Halloweenløb er det første af sin slags i LEGOLAND®: Det har været fedt og sjovt
Af: LEGOLAND Billund | Foto: LEGOLAND Billund/via Ritzau

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Der var gys, grin og gode ben i LEGOLAND® her til aften. 500 børn og forældre havde fundet udklædningstøjet frem og snøret løbeskoene for at deltage i det første Halloweenløb nogensinde i LEGOLAND. To af dem var søstrene Amanda og Isabella Osmann.

Det mest uhyggelige var nok kostumerne. Det var også lidt uhyggeligt, når det blev meget tåget på ruten siger de to søstre og uddyber, at tågen ikke fik dem ikke til at løbe hurtigere - tværtimod. I stedet stoppede de op for at opleve uhyggen

De to søstre havde deres mor Christine Osmann og far Emil Osmann med rundt på løbeturen.

Det var en god længde og på børnenes præmisser. Det var godt siger mor

Det er ikke første gang, at familien besøger LEGOLAND i år. De har også tidligere været forbi for at opleve alle de mange Halloweenaktiviteter.

Vi har været her mange gange. Vi elsker det, fortæller Christina Osmann.

Stigende interesse for Halloween i LEGOLAND®

Familien Osmann er ikke de eneste, der har været et smut forbi Halloween i LEGOLAND® i oktober.

Vores besøgstal vidner om, at rigtig mange danskere gerne vil opleve Halloween i LEGOLAND®. Ikke siden før corona har vi haft højere besøgstal i oktober. Jeg tror, at det skyldes vores mange Halloweentilbud, og at Halloween har vundet større indpas herhjemme, fortæller direktør i LEGOLAND Billund, Michael Ottesen.

LEGOLAND oplever, at gæsterne deltager i mange af de særlige Halloweentilbud, der er i parken.

Mens Halloweenløbet blev udsolgt på kun otte dage, ser vi for eksempel også en stigning i antallet af gæster, der deltager i Brick or Treat, ligesom vi også har oplevet en stor interesse for vores fyrværkerishows og vores særlige Halloweenshow ved Miniborgen siger Michael Ottesen

LEGOLAND® har sidste åbningsdag for Halloween søndag den 1. november. Parken åbner igen til jul den 28. november.

Nøgleord
OplevelserBørn & ungeErhverv
Event Information