Økonomidirektør Rasmus B. Johnsen udtaler: ”Billigblomst vil rigtig gerne til Viborg. Vi har de sidste par måneder haft en usædvanlig god og givende dialog med både Viborg Kommune samt borgmester Kathrine Fusager Rohde og formanden for Teknisk Udvalg Torsten Nielsen – og vi har givet håndslag på en grund i tilknytning til Viborg Storcenter, hvor vi kan åbne et nyt Billigblomst plantecenter i løbet af 2029. Vi er dog så glade for Viborg, at vi gerne vil hertil hurtigt muligt. Og da muligheden for at komme ind i jem & fix’s tidligere lokaler bød sig til, så greb vi den. Det bliver en pop-up butik – eller en midlertidig butik – hvor vi de næste 2 år vil føre et afgrænset sortiment af vores mest populære varer med fokus på have- og stueplanter med tilhørende krukker, kurve og potter. Der er ikke plads til vores fulde varesortiment – så det må viborgenserne altså vente lidt på!”
Billigblomst er en danskejet kæde af lavpris plantecentre, der allerede er i 11 af de største danske byer. Viborg bliver nummer 12 – og Billigblomst har tidligere på året annonceret, at de også bliver en del af Nordic Shopping Retail Park i Grindsted, som så bliver nummer 13.
Manden bag Billigblomst-koncernen, ejer Brian Reenberg, udtaler: ”Vi har en helt klar vækststrategi med 20 plantecentre i 2030, så vi sikrer Billigblomsts tilstedeværelse i alle større danske byer. Nu har vi offentliggjort nummer 12 og 13 – resten skal vi lige lidt længere med i planlægningen, inden vi kan melde dem ud. Men danskerne viser os hver dag, at Billigblomst konceptet er værdsat – og hver gang vi øger vores volumen, øger vi også vores forhandlingsstyrke, og det giver endnu billigere priser til vores kunder.”
Selvom Billigblomst efterhånden er rutinerede i at åbne nye plantecentre, så bliver åbningen i Viborg alligevel lidt speciel for økonomidirektør Rasmus B. Johnsen: ” Viborg er jo min hjemby, så det er en helt særlig oplevelse at være med til at åbne her. Jeg har forpligtet mig i begge ender – jeg har både garanteret over for den øvrige ledelse, at Viborg og Billigblomst passer perfekt sammen, og samtidig står jeg på mål over for Viborg og omegn, at Billigblomst er her for at give alle en god købsoplevelse. Det er super spændende, og jeg glæder mig rigtig meget til åbningen til marts. Nu skal vi dog først have fundet det rigtige team og den rigtige centerchef til Viborg, så rekrutteringsprocessen er første prioritet”.

